Trykprøvning/Periodisk kontrol

Holder jeres flasker trykket?

Trykprøvning/Periodisk kontrol

 

Afhængigt af type og brug har transportable trykbærende flasker forskellige trykprøvningsintervaller; alle skal dog have gennemført en kvalificeret kontrol af flaskens egnethed samt evne til at fastholde et tryk sikkert. Lotek tilbyder periodisk kontrol hver måned.

Selve trykprøvningen udføres af et DANAK-akkrediteret inspektionsorgan, type B, der er godkendt til inspektion af transportable trykbærende gasflasker i komposit, stål og aluminium i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001, § 9, stk. 2 samt bekendtgørelse 685 af 10. juni 2014/ direktiv 2010/35/EU.

Vi kan derfor tilbyde en kontrol af flasken med henblik på at sikre at flasken fortsat lever op til gældende regler for den pågældende flasketype.

Den periodiske kontrol omfatter en vurdering af, om en afrensning for evt. løs maling, eller anden belægning er nødvendig. Konstateres det ved kontrollen, at der er behov for en periodisk undersøgelse, foretages der en indvendig og udvendig inspektion af flasken samt en trykprøvning. Dette sikrer, at der ikke er defekter eller andre skader på flasken eller halsgevind, der gør den uegnet til videre brug. Vurderer Inspektionsorganet at en flaske er kassabel, vil denne (efter meddelelse til ejer) blive kasseret til at holde gas under tryk, således at ingen flaskedele kan genbruges.

Trykprøvningsterminerne for 2026 er som følger:

  • 21. januar
  • 18. februar
  • 18. marts
  • 15. april
  • 20. maj
  • 24. juni
  • 12. august
  • 16. september
  • 21. oktober
  • 11. november
  • 16. december

Flasker kan afleveres/afhentes i Sønderborg og Silkeborg
Bestilling af trykprøvning bedes foretaget senest 14 dage før den ønskede trykprøvningstermin. Flaskerne skal være modtaget på vor adresse i Sønderborg, Rønsdam 10, senest fredagen før den ønskede trykprøvningstermin.

Nu kan du også indlevere dykkerflasker i Silkeborg til trykprøvning på vores godkendte værksted.
Aflevering og afhentning sker efter aftale på: Priorsvej 4A, 8600 Silkeborg
Kontakt Jesper på 40 50 86 10 for at aftale indlevering/ afhentning. Flaskerne skal være modtaget i Silkeborg senest 5 hverdage før den ønskede trykprøvningsdato.

Har du et større parti flasker eller har du et akut behov for at få udført Periodisk Kontrol, er du velkommen til at kontakte os og høre mere om mulighederne.
​Du kan desuden høre mere om priser og andet, ved at kontakte os på:
Telefon: 70 13 52 00 – eller e-mail: info@lotek.dk

Print terminer, følgesedel eller læs mere

Kontakt os hvis der er spørgsmål 70 13 52 00

Følgesedel

Klageformular