Trykprøvning/Periodisk kontrol

Afhængigt af type og brug har transportable trykbærende flasker forskellige trykprøvningsintervaller; alle skal dog have gennemført en kvalificeret kontrol af flaskens egnethed samt evne til at fastholde et tryk sikkert. Lotek tilbyder periodisk kontrol hver måned.

Lotek A/S tilbyder trykprøvning og periodisk kontrol af trykbærende transportable flasker.

Selve trykprøvningen udføres af et DANAK-akkrediteret inspektionsorgan, type B, der er godkendt til inspektion af transportable trykbærende gasflasker i komposit, stål og aluminium i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001, § 9, stk. 2 samt bekendtgørelse 685 af 10. juni 2014/ direktiv 2010/35/EU.

Vi kan derfor tilbyde en kontrol af flasken med henblik på at sikre at flasken fortsat lever op til gældende regler for den pågældende flasketype.

Den periodiske kontrol omfatter en vurdering af, om en afrensning for evt. løs maling, eller anden belægning er nødvendig. Konstateres det ved kontrollen, at der er behov for en periodisk undersøgelse, foretages der en indvendig og udvendig inspektion af flasken samt en trykprøvning. Dette sikrer, at der ikke er defekter eller andre skader på flasken eller halsgevind, der gør den uegnet til videre brug. Vurderer Inspektionsorganet at en flaske er kassabel, vil denne (efter meddelelse til ejer) blive kasseret til at holde gas under tryk, således at ingen flaskedele kan genbruges.

Trykprøvningsterminerne for 2024 er som følger:

  • 24. januar
  • 21. februar
  • 20. marts
  • 17. april
  • 15. maj
  • 12. juni
  • 7. august
  • 18. september
  • 16. oktober
  • 13. november
  • 18. december


Bestilling af trykprøvning bedes foretaget senest 14 dage før den ønskede trykprøvningstermin. Flaskerne skal være modtaget på vor adresse i Sønderborg senest fredagen før den ønskede trykprøvningstermin.

Har du et større parti flasker eller har du et akut behov for at få udført Periodisk Kontrol, er du velkommen til at kontakte os og høre mere om mulighederne.
​Du kan desuden høre mere om priser og andet, ved at kontakte os på:
Telefon: 70 13 52 00 - eller e-mail: info@lotek.dk

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Vi besvarer meget gerne dine spørgsmål.
​Kontakt os på tlf.: +45 70 13 52 00 eller skriv til os på info@lotek.dk.  

Kontakt os i dag

Lotek A/S​

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg